Skilsmisse - parat til en ny start

sklte tegning til skilsmisse

Hver anden kvinde bliver skilt siger statistikkerne.

En skilsmisse er opslidende; 25% bliver sygemeldt, heraf halvdelen i længere tid end en måned. Der er ingen grund til at føle sig forkert, skyldig, svag eller skamfuld, fordi man får brug for hjælp for at kunne håndtere skilsmissen og alle de ændringer en skilsmisse medfører. Det kan sagtens tage år at komme sig over en skilsmisse.

En skilsmisse vil altid være en krisesituation, for nogle mere kompliceret end for andre. ‘En ting, der gælder alle er, at ens liv og hverdag med et bliver ændret. Spørgsmålet er derfor, hvordan vi bedst muligt kommer ud af skilsmissen?

Følelser som kaos, afmagt, handlingslammelse, chok, angst og måske andre modstridende følelser rammer os. I visse ægteskaber kan det dog være en lettelse at få ordet skilsmisse sagt højt, særlig hvis ægteskabet har været problematisk over en årrække.

Nogen har taget en beslutning, der betyder, at din skilsmisse bliver sat i gang, uanset om du er klar til det eller ej.

 

Min skilsmisse efter mange års ægteskab var en af de oplevelser, man helst er foruden. Jeg blev usikker på min identitet, og på skilsmissens konsekvenser, og hvad der ville ske fremadrettet. Èn ting var jeg sikker på: Mine børn skulle have det så godt som muligt. Alt andet kom i anden række, mig selv inklusiv.
Den beslutning betød, at der gik alt for lang tid, før jeg følte jeg fik et liv igen, og den ventetid var helt unødvendig. Havde jeg haft en ‘mig’ at støtte mig til, havde min nye tilværelse som alenemor haft en bedre start og hurtigere og bedre muligheder for at komme videre.

Jeg har, som du kan læse, selv været gennem en skilsmisse, så jeg ved, hvor meget det kræver.
Jeg har specialiseret mig i, hvad der sker med os, når vi skal gennem en skilsmisse, og hvordan vi undgår at hænge fast i problemerne længere tid end højst nødvendigt.

Udover psykoterapisamtalerne har du mulighed for sparring og guidance omkring praktiske problemer, fx om en truende konflikt, så du kan undgå at accelerere den.: For konflikter kommer der.

Måske sidder du fast følelsesmæssigt, vred, opgivende, måske noget andet, men nu vil du videre.

Der er lys forude, så har du

• brug for hjælp til at håndtere din skilsmisse og evt problemer hermed,
• er du parat til at tage kontrol over dit liv igen, og 
• skal det ske uden du skal i terapi i årevis,
• så kontakt mig, så vi kan tale nærmere om, hvad jeg kan hjælpe dig med.

For jeg hjælper personer, der er blevet skilt med at få tilværelsen til at fungere, få livet til at give mening og finde ro, glæde og styrke i sig selv.

Kontakt mig så vi kan få lidt klarhed over dine aktuelle problemer og se, hvad der skal til før du kan komme videre.